Fine og frække gækkebreve

Jeg er en sucker for gækkebreve! Jeg sendte dem i en periode rask afsted hver gang kalenderen nærmede sig marts, og jeg blev gættet så snart modtageren spottede den klistermærke befængte påskegule kuvert i bunden af postkassen. I år har jeg derfor forsøgt mig med en anden strategi; jeg har sendt frække gækkebreve til mine kollegaer – som jeg i virkeligheden ikke er helt på dén jargon med, og håber dermed at de aldrig gætter at de er fra mig. Smart ik?

Corona krisen med positive briller på

Corona krisen har gjort sit effektive indtog i landet, og her på matriklen har det udløst en masse tid og plads til alt det der ellers blot er en evig tanke bagerst i hovedet. Jeg har broderet, klippet, spillet med drengen, gået mindst 10.000 skridt hver dag (imens jeg smilende og let klukkende lytter til mit nye favoritprogram Mads og Monopolet – især de afsnit med Hella Joof og Peter Mygind har begejsret mig, sikke en livsglæde!) – og i dag har vi hentet to flyttekasser fyldt med stof og kreatilbehør jeg helt havde glemt at jeg havde – og jeg glæder mig over at have hjemmearbejdsplads de næste par uger. Hvis nu man altså skal finde noget positivt her i alt dette kaos....