Kære læser, Min lille portefølje der startede med den barske historien om Mikkel på tre år der døde for nogle år siden, slutter her med en hyldest til livet. Elisabeth har skrevet den sidste historie. En vigtig historie. Elisabeth er mester udi at hylde livet – og har mærket, hvordan det er når det pludselig forsvinder ud af én – mange gange. Alt for mange gange. Elisabeth blogger til daglig på domænet fyrsten og fruen.

I dag hilser jeg Camilla velkommen. En mor der har delt sin lange kamp om livet for sin for tidlig fødte søn, Kalle, der har en kronisk sygdom. Et liv der var skrøbeligt fra begyndelsen, og hvor det ikke var givet at det ville ende lykkeligt. Hvordan pokker magter man at stå i sådan en situation…? Hvor livet er så uvist.

Flere modige mødre har delt deres historier her på domænet. Senest kunne du læse om Viktoria, som jeg synes er så mega cool. Denne gang er det en anden fantastisk mor, som jeg aldrig har mødt, men som dog står mit blogger og insta hjerte nært – nemlig Johans mor, Signe. Johan på lige knap tre år har en uhelbredelig sygdom, som de som familie lever et udfordrende liv med. Jeg blev faktisk så berørt af Johans historie, at jeg engang sendte ham en superhelte kappe, som jeg havde syet. Tag rigtig godt i mod Signe>3

Sidste uge delte Janni om da hun mistede sin ufødte Sofus. En barsk og trist historie om tabet af et ufødt barn, som man allerede elsker så inderligt. Denne uge skal I læse om én jeg har lært at kende her i Blogland. Nemlig Viktoria. Viktoria er ganske ny som blogger, men skriver som om hun aldrig har bestilt andet. Hun er én af de bloggere, som rammer mig lige i maven hver gang – for hun har gennemlevet en barndom med sin omsorgsperson som sin egen værste fjende, nemlig sin mor.

I vinters skrev min veninde Janni en opdatering på Facebook. Den ramte mig lige i hjertet. Jeg spurgte om hun ville dele den med jer her på bloggen, og det ville hun gerne. Det er en barsk og trist historie. Men den endte på sin vis alligevel med lidt lykke. Tag godt imod Janni<3