Jeg har for tiden én valuta i rigelige mængder, som ellers er sjælden og sparsom. Det er tid. Der er så meget af den, og når jeg ikke bruger den på at høre Mads og Monopolet, så er der kommet en ny (u)vane til. Nogen burde stoppe mig. Det er nemlig sådan, at jeg nu er en Mor på Tik Tok. 

Kan vi virkelig begynde at ane lidt håb ude i horisonten? Da Danmark sad limet til skærmen i går aftes, så delte det landet i to; dem der synes det er det rene vanvid at se mod en åbning af institutionerne, og dem der tænker at det er en begyndelse. Og at alle begyndelser er et skridt på vejen i en samlet helhed. Jeg tilhører den sidste kategori. Uanset hvornår vi når derhen, så er der nogen der går mere travlt end andre, på den anden side af corona krisen….

Corona er stadig The Big boss. Jeg prøver at rane pladsen tilbage indimellem, men det går ikke rigtigt. Jeg mener det ægte, når jeg påstår at der også er sidegevinster ved corona – men der er også bloody downsides. Og én af dem er indebrændt og ophobet energi, der maser sig på som en indre tornado. I de tilfælde snører jeg skoene, og går en laaaang tur. Med Mads og monopolet. På billedet har jeg forsøgt at indfange den tomme hovedvej i Frederikssund – men jeg indser at det er svært at få ordentligt med på billedet, da Frederikssund jo egentlig altid ser lidt halvtom ud….

Der findes et produkt som på et lynende sekund blev til en slags valuta; håndsprit. Især billig håndsprit. For med coronas komme, er vi alle blevet febrilske og bindegale mennesker, der for hver en pris vil have fingrene i en flaske af det dyre.

Corona krisen har gjort sit effektive indtog i landet, og her på matriklen har det udløst en masse tid og plads til alt det der ellers blot er en evig tanke bagerst i hovedet. Jeg har broderet, klippet, spillet med drengen, gået mindst 10.000 skridt hver dag (imens jeg smilende og let klukkende lytter til mit nye favoritprogram Mads og Monopolet – især de afsnit med Hella Joof og Peter Mygind har begejsret mig, sikke en livsglæde!) – og i dag har vi hentet to flyttekasser fyldt med stof og kreatilbehør jeg helt havde glemt at jeg havde – og jeg glæder mig over at have hjemmearbejdsplads de næste par uger. Hvis nu man altså skal finde noget positivt her i alt dette kaos....