I dag har jeg...

TWD temafest for Daryls piger

TWD temafest – sådan én havde jeg aldrig regnet med at komme til!

TWD temafestI fredags var en dag jeg havde glædet mig til længe  faktisk lige siden denne dag i efteråret. Det er måske nok lidt overload og teenageragtigt at dyrke en serie på denne måde. Men det udviklede sig bare meget hurtigt fra sludren på IG til en gruppe på FB til at mødes.

TWD temafest – hvor holder man lige sådan én?

Alle pigerne er nogen jeg har “kendt” længe på IG, og som jeg har det kreative tilfælles med. Så på en eller måde føltes det bare nemt og hyggeligt at vi udvidede vores fælles passion. Fra venstre mod højre ses: Christina Laila Camilla Betina og mig selv.

Vi skulle være i Lailas glarmester butik på Østerbro. Som altid når hun lægger hus til er det gennemført og velarrangeret. Laila havde således pyntet op med vores yndlings Daryl og der var temaet fra serien på anlægget. Lige i øjet. Jeg havde stået for lidt indkøb til drinks, dét er da noget jeg kan finde ud af;-)

TWD temafest

TWD temafest

TWD temafest

TWD temafest

Sidste gang vi mødtes, havde jeg faktisk købt lidt ind på eBay til en sjov lille overraskelse. Jeg fik bare ikke nået at lave det færdigt….så denne gang måtte jeg oppe mig lidt, og havde lavet en lille goodiebag med Daryl tema – det hører vel med, når man skal til TWD temafest.

Læs hvad jeg synes om TWD sæson otte LIGE HER!

TWD temafest – nu med goodiebag

Den indeholdt dette: En Daryl akvarel sprællemand (jeg er ret vild med akvarel for tiden men er ærlig talt ikke så god til det…jeg må øve mig!), en lille forårsblomst med Daryl “skjuler”, en nøglering syet med TWD bånd og en tallerken jeg har lavet mage til lige her. Jeg havde to sorte porcelænstusser og den ene løb tør midt i det hele så jeg skiftede til den anden – og desværre er mindst én af tallerkenerne ødelagt æv…det var altså ikke så god kvalitet i begge tusser.

TWD temafest

TWD temafest

TWD temafest

TWD temafest

Laila havde lavet dejlige velkomstdrinks jeg fik ikke engang fat i hvad det var, men godt smagte de! Maden var hentet hos Bollyfood og var vanvittig lækker!!! En lækker lille boks med velsmagende indhold, mums.

TWD temafest

TWD temafest

Christina og jeg havde samme top på…

TWD temafest

Det var en vidunderlig aften, og vi har allerede aftalt at mødes igen til sommer – denne gang på Fyn. Dét glæder jeg mig til så bliver det med overnatning og hvem ved måske et lille aften natteløb med walkers på vores vej?

Nu skal jeg pakke Alvin sammen, han er nemlig syg stadigvæk (en uge nu…!) og sende ham afsted til farmor med farmand snart jubii  så kan jeg nemlig nå at se det nyeste afsnit af THE WALKING DEAD helt i fred og ro <3

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I dag har jeg...